Print siden

Fordele ved

Branchemedlemskab

Hvem er vi?

Skiltebranchen i Danmark, Foreningen af Danske Skilteproducenter, er en organisation af højt kvalificerede og fagligt bevidste skilteproducerende virksomheder. Her samles information, rådgivning, vejledning, markedsføring og erhvervs- og uddannelsesspolitisk indflydelse. Du kan derfor ændre din virksomhedsindflydelse og gøre brug af en langt større kontaktflade end du før har haft kendskab til.

Hvad tilbyder vi?

I Skiltebranchen i Danmark får du en enestående mulighed for at bringe din virksomhed i centrum for den faglige og markedsmæssige udvikling. Medlemskab af Danmarks eneste officielle forening for skilteproducenter er med andre ord også en adgangsvej til forbedret konkurrenceevne. Din virksomhed vil have mulighed for at opleve en øget videnskapacitet og deraf øget overskud på bundlinjen.

Netværk og sparring

Skiltefaget udvikler sig ligesom alle andre fag, og du vil nok opdage, at der er elementer indenfor dit eget fag, som du måske ikke kendte til, eller bare ville ønske, du havde mere specifik viden omkring. I Skiltebranchen i Danmark finder du en, der kan dele sine kompetencer med dig. I netværket opstår der venskaber og hele netværket vil fungere som din vidensdatabase.

Uanset dagsordenen er der altid et udbytte, også uden for dagsordenen. Hver eneste gang, du deltager i et arrangement i Skiltebranchen i Danmark, er du i selskab med ligesindede. Det kan for eksempel være det årlige landsmøde, hvor du og din ledsager kan møde leverandører og andre medlemmer. Du udvider dermed dit netværk og kollegaer, som har samme daglige udfordringer, glæder og besværligheder som dig selv. Det er både lærerigt, inspirerende og ikke mindst morsomt at høre, hvor forskelligt kollegaer tackler de mange udfordringer.

Optimal udnyttelse af dit nye netværk

Skiltebranchen i Danmarks medlemmer er geografisk fordelt over hele landet. Vi kender, respekterer og bruger hinanden som kollegaer. Gennem viden om de enkelte medlemmers forskellighed, alsidighed og faglige og produktionsmæssige kapaciteter ser vi os i stand til at påtage os større og mere komplekse opgaver. Ved at bruge medlemskollegaers kapaciteter og kompetencer kan selv mindre skilteproducenter påtage sig landsdækkende opgaver.

Fordelen ved at få tilført kapacitet til gennemførelse af en konkret opgave er indlysende, men mindst lige så værdifuld er dialogen og de mange erfaringsudvekslinger, som er et værdifuldt modspil til den faglige "indavl", som ingen vist kan benægte er en del af enhver virksomheds dagligdag.

Du får et kvalitetsstempel og et stærkt netværk

Skiltebranchen i Danmarks logo benyttes af den overvejende del af medlemmerne som en del af deres visuelle identitet. Logoet er et kvalitetsstempel i sig selv, men det er naturligvis mest af alt fordi vores medlemsvirksomheder leverer et godt håndværk i høj kvalitet.

Du bliver holdt ajour med faget

Det er essentielt for en virksomhed at holde sig opdateret med den seneste udvikling indenfor faget. Du kan løbende holde dig ajour på www.skiltebranchen.com og i skiltemagasinet Impuls, som alle medlemmer modtager automatisk.

Du får en garantiordning og et ankenævn

Selvom reklamationer ikke er hverdagskost for professionelle og dygtige skilteproducenter, så er det rart, specielt ved store opgaver, at have ekstra rygdækning. Skiltebranchen i Danmarks garantiordning med dækning op til kr. 50.000 varetages af vort velfungerende sekretariat hos Danske Malermestre.

Vores konsulenter er parate til at svare på alle de faglige spørgsmål, der opstår i medlemmernes dagligdag. For eksempel kan vi rådgive om overenskomst, ansættelsesforhold, uddannelse, feriepenge, skat m.v. Kommer vi i den situation, at vi ikke umiddelbart kan svare, garanterer vi dig, at vi finder en, der kan.

Efteruddannelse

Som medlem tilbydes du tilrettelagte kurser og efteruddannelser i fx salg og opdatering på det grafiske område, som tilgodeser de behov der måtte eksistere blandt medlemmerne. En del kurser tilrettes som AMU kurser, mens andre kurser er helt specifikt målrettet branchen.

Rabat aftaler

Som medlem vil du opnå en række interessante fordele. Mange leverandører tilbyder gennem netværket aftaler, der giver rabatter og andre fordele for de skilteproducerende medlemmer. Blandt andet kan der være rabat på fx person- og varebiler, brændstof og telefoni.

 

Hent indmeldelsesblanket her.

Udfyld blanketten, og send den til

Skiltebranchen i Danmark
Att.: Annette Smith
Islands Brygge 26
Postboks 1989
2300 København S

 

Om uddannelsen

Skiltetekniker uddannelsen gennemføres i nært samarbejde med 2 tekniske skoler:

TEC
Øst: TEC, Teknisk Erhvervskole Center, Frederiksberg

TSS
Vest: TSS, Teknisk Skole Silkeborg

Læs mere



Bliv medlem!

Klik her og læs om alle fordelene ved at være medlem af Skiltebranchen i Danmark!


Skiltebranchen i Danmark • Håndværkets Hus • Islands Brygge 26 • Postboks 1989 • 2300 København S • Tlf. 3263 0370

Copyright © Skiltebranchen i Danmark 2016 • Siden vedligeholdes af Villumsign.dkKontakt webmaster